Sprogmenu

Arv og dødsbo i Frankrig

I en global verden er det helt sædvanligt, enten at være bosat i et andet land, end ens fødeland, eller at eje fast ejendom i et andet land, end der, hvor man har fast bopæl. Hvis det land er Frankrig, skal man være opmærksom på, at både arveregler og selve det formelle dødsboskifte i Frankrig, er meget anderledes, end hvad vi kender fra Danmark.

Afgår man ved døden som bosat i Frankrig, skal ens samlede formue som udgangspunkt skiftes i Frankrig ud fra det, der juridisk kaldes « globalprincippet ».

Er man derimod ikke bosat i Frankrig, men ejer feriebolig (fast ejendom) i Frankrig, skal der åbnes et dødsboskifte i Frankrig alene til skifte af den faste ejendom. Dette skyldes, at al fast ejendom, der er beliggende på fransk territorium skal skiftes i henhold til fransk ret.

På denne side kan du læse om de områder du bør være opmærksom på i forhold til arv, dødbo og arveplanlægning i Frankrig.

Har du spørgsmål om arv eller behandling af dødsbo i Frankrig, så kontakt os:

Anne Mie Lund

Advokat
Anne Mie Lund
Email: aml@dklaw.dk
Tlf: +45 33 13 69 20

Formelle regler om dødsboskifte :

I Danmark åbnes et dødsboskifte automatisk, når skifteretten fra centralt hold får besked om dødsfaldet.

I Frankrig derimod er det arvingerne selv, der er ansvarlige for påbegyndelse af dødsbobehandlingen. Der skal således rettes henvendelse til en notar, der er i forhold til den franske stat er ansvarlig for, at dødsboet skiftes i overensstemmelse med de franske arve- og afgiftsregler.

Et fransk skifte behandles som udgangspunkt ud fra de oplysninger, som arvingerne tilvejebringer om afdødes formue- og familiemæssige forhold. Til forskel fra Danmark opgøres et fransk dødsbo pr. dødsdagen, dvs. at arvingerne pr. dødsdagen indtræder i et sameje om samtlige afdødes aktiver. Alle udgifter til ejendomsskatter, ejerforeningsbidrag, vedligeholdelse af fast ejendom etc. påhviler derfor arvingerne fra dødsdagen. I modsætning til det dansk boskifte, er « dødsboet » således ikke en selvstændig juridisk person, og udgifter til bobehandlingen kan ikke fratrækkes i arvemassen, så man undgår at betale boafgift heraf. Den eneste udgift, der som udgangspunkt kan fratrækkes i den franske boopgørelse er begravelsesudgifter.

Afdødes bankkonti bliver som udgangspunkt spærret, når banken gøres opmærksom på dødsfaldet. Det er derfor vigtigt, at arvinger er opmærksomme på at få betalt de faste udgifter fra en anden konto.

Notaren udarbejder de endelige skiftedokumenter og boopgørelsen. Der er som oftest tale om følgende dokumenter:

  • acte de notoriété, der angiver samtlige arvinger og deres arvemæssige stilling,
  • attestation immobilière, der indsætter arvingerne som ejere af afdødes faste ejendom, og endelig
  • déclaration de succession, der er den boopgørelse, der indsendes til det franske skattevæsen, og i hvilken en eventuelt arveafgift er beregnet.

 

Fransk arveret

Lige så vel som de franske processuelle regler for et dødsboskifte er meget anderledes end i Danmark, er det franske arveretlige regler det også. I Danmark lægges der pr. tradition stor vægt på den efterlevende ægtefælles retsstilling. Der er som udgangspunkt mulighed for at sidde i uskiftet bo, den efterlevende ægtefælle har status som tvangsarving, hvilket betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke kan gøres arveløs, og udgangspunktet for længstlevendes arv er så stor som halvdelen af afdødes formue.

Sådan ser det ikke ud i Frankrig. Uskiftet bo anderkendes ikke i Frankrig som i Danmark, og en ægtefælle er ikke tvangsarving i Frankrig. Det betyder, at man ved testamente kan gøre sin ægtefælle arveløs, hvis man skulle have lyst til det, dog med den undtagelse, at man ikke kan fratage sin ægtefælle bopælsretten til det fælles hjem.

I fransk arvelov lægges der pr. tradition størst vægt på blodets bånd, og afdødes børn indtager derfor en central plads i arvefølgen. Længstlevende ægtefælle er som udgangspunkt arving til ¼ af afdødes aktiver. Er der kun fællesbørn i ægteskabet, kan længstlevende vælge mellem tre forskellige former for arvemæssig stilling:

  • Ægtefællen kan vælge at få fuld brugsret til samtlige afdødes aktiver, eller
  • Ægtefællen kan vælge at modtage fuld ejendomsret til ¼ af afdødes aktiver, eller
  • Ægtefællen kan vælge at få fuld ejendomsret til ¼ af afdødes aktiver og fuld brugsret til de resterende ¾.

Afhængig af ægtefællens valg indtræder afdødes børn som ejere af de aktiver, hvortil ægtefællen har brugsret.

I Frankrig skelnes der således mellem tre forskellige former for ejendomsret ; brugsret (usufruit), nøgen ejendomsret (nue-propriété, dvs. ejendomsret men ikke brugsret til et aktiv), og pleine propriété (både fuld ejendomsret og brugsret). Denne skelnen mellem forskellige former for ejendomsret har ikke kun betydning i fransk dødsbobehandling. Den er i høj grad også et godt redskab til brug for arveplanlægning over franske aktiver, da aktiver i levende live kan overdrages afgiftsmæssigt fordelagtig ved brug af disse ejendomsformer, hvilket i sidste ende kan spare ens arvinger for en betydelig arveafgift.

Har du spørgsmål om arv eller behandling af dødsbo i Frankrig, så kontakt os:

Anne Mie Lund

Advokat
Anne Mie Lund
Email: aml@dklaw.dk
Tlf: +45 33 13 69 20

Fransk arveafgift

Ejer man fast ejendom i Frankrig eller er man bosat i Frankrig, skal man betale boafgift i henhold franske regler og satser.

Den franske arveafgift er progressivt stigende. Der betales ingen arveafgift mellem ægtefæller, og børn har et bundfradrag på 100.000 euros pr. forælder forud for beregning af arveafgift. Efter fradrag beregnes arveafgiften til mellem 5% og 45% for arvinger i lige linie afhængig af arvens størrelse.

Mellem søskende gælder som udgangspunkt alene et fradrag på knap 16.000 euros (2015) og arveafgiften ligger på 35%-45% afhængig af formuens størrelse.

Til forskel fra Danmark behandles stedbørn i arveafgiftsmæssig henseende på samme måde som en nabo eller en ven. Det vil sige, at stedbørn betaler fuld arveafgift efter afdøde i størrelsesordenen 60% uden bundfradrag af betydning.

 

Arveplanlægning

Som det fremgår af ovennævnte kan det være en god idé ikke alene at forlade sig på den almindelige franske arvelovgivning, men i stedet at være på forkant med det uundgåelige, og planlægge sin død bedst muligt rent arvemæssigt i forhold til ens arvinger.

Der er i fransk ret flere muligheder for at indrette sig anderledes og mere hensigtsmæssigt, end hvad almindelig fransk arveret tilsiger

 

Fordelsægtepagt

I Danmark er vi vant til, at længstlevende ægtefælle i mange tilfælde overtager boet til hensidden i uskiftet bo. Uskiftet bo findes dog ikke i sin danske form i fransk ret. Det betyder, at der som udgangspunkt skal indledes et boskifte ved førstafdødes død. Den længstlevende ægtefælle arver som udgangspunkt ¼ af førstafdødes andel af ejendommen, hvis der er børn i ægteskabet.

Det er for mange danskere en uhensigtsmæssig retsstilling, og der kan rådes bod på denne ved oprettelse af en såkaldt fordelsægtepagt. Er man bosiddende i Danmark, betyder oprettelse af ægtepagten, at man som ægtefæller aftaler, at formueforholdet i ægteskabet, alene for så vidt angår den franske ejendom, skal være et udvidet fransk formuefællesskab (communauté universelle). Er man bosiddende i Frankrig, kan man oprette fordelsægtepagten, så den omfatter hele ens formue.

Rent juridisk betyder det, at den længstlevende overtager den fulde ejendomsret over afdødes aktiver efter førstafdødes død, og at der først skal skiftes med fællesbørn, når længstlevende afgår ved døden.

Man skal i forbindelse med indgåelse af en sådan ægtepagt være opmærksom på, at eventuelle børn mister det bundfradrag på 100.000 euros, som de normalt ville have haft i henhold til fransk arveret. Derudover betyder ægtepagten, at der indtræder fælles hæftelse for aktiver omfattet af ægtepagten.

Det er som udgangspunkt kun ægtefæller med fællesbørn, og ikke særbørn, der har mulighed for at oprette fordelsægtepagten. For ægtefæller med særbørn kan der træffes andre arvemæssige dispositioner.

Har du spørgsmål om arv eller behandling af dødsbo i Frankrig, så kontakt os:

Anne Mie Lund

Advokat
Anne Mie Lund
Email: aml@dklaw.dk
Tlf: +45 33 13 69 20


Testamente

Ved oprettelse af testamente kan ægtefællens arveretlige stilling forbedres. Afdødes friarv, dvs. den arv, der kan disponeres over ved testamente afhænger af, hvor mange livsarvinger, afdøde efterlader sig. Efterlader afdøde sig eks. to børn, er friarven 1/4 af afdødes formue.

Desuden kan man, hvis man har særbørn, ved testamente sikre sin ægtefælle muligheden for enten at overtage brugsretten til den samlede formue, fuld ejendomsret til ¼ og brugsret til resten etc. som beskrevet ovenfor.

Et dansk testamente er som udgangspunkt gyldigt i Frankrig, så længe det ikke strider mod franske materielle, arveretlige regler. For at undgå konflikter i forhold til fransk arvelovgivning, anbefales det dog at oprette et fransk testamente for så vidt angår den del af boet, der skal skiftes i Frankrig, således at gældende regler overholdes. På den måde kan man være sikker på, at den arvemæssige stilling, som man rent faktisk ønsker for sine arvinger, også kan gennemføres i realiteten.

 

Oprettelse af SCI

Det er en meget anvendt ejerform i Frankrig at købe fast ejendom gennem et SCI (Société Civile Immobilière), der er sammenligneligt med et dansk interessentselskab, og der er mange fordele herved. Et SCI kan oprettes med en meget beskeden selskabskapital, eks. 1000 euros, og er skattemæssigt transparent. Det betyder, at der ikke er nogen forskel på ejeres skattemæssige stilling, uanset om man ejer fast ejendom i et SCI eller som fysisk person.

Et SCI kan med fordel oprettes lige så snart, der er to eller flere ejere om en ejendom; det være sig et ægtepar, flere vennepar etc.

Ejer man fast ejendom i Frankrig gennem et SCI, er det selskabet, der ejer den faste ejendom i Frankrig, mens ejerene af selskabet alene ejer selskabsandele i Frankrig. Selskabsandele betragtes som løsøre, og løsøre skiftes i det land, hvor afdøde havde bopæl. Har afdøde bopæl i Danmark, betyder det, at den franske ejendom ejet gennem et SCI kan skiftes i Danmark i henhold til dansk arveret. Der skal således ikke åbnes to dødsboskifter, og det er den almindelige velkendte danske arveret og eventuelt et dansk testamente, der ligger til grund for skiftet.

For så vidt angår selve arveafgiften, skal man imidlertid være opmærksom på, at der fortsat skal betales arveafgift i Frankrig af de selskabsandele, der indgår i boskiftet. I modsætning til hvad mange tror, er der nemlig forskel på de skatteretlige og de arveretlige regler og selvom boet behandles i Danmark efter de danske arveretlige regler, skal der fortsat betales arveafgift i Frankrig i henhold til de franske boafgiftsregler. Dette sker ved indlevering af en ”Déclaration de succession” med angivelse af andelenes værdi fratrukket 10%, da SCI-andele i alle skatteretlige forhold værdiansættes 10% lavere end ejendommens egentlige værdi.

Man kan med fordel benytte SCI’et som led i sin arveplanlægning. Man kan eks. som led i et generationsskifte overdrage (enten ved salg eller ved donation) samtlige eller en del af sine selskabsandele til sine børn med et bundfradrag på 100.000 euros pr. barn pr. forælder hvert 15. år. Overdragelsen kan ske enten ved overdragelse af den fulde ejendomsret til selskabsandele (pleine propriété) eller kun ved overdragelse af den nøgne ejendomsret til selskabsandelene (nue-propriété). Værdien af den nøgne ejendomsret fastsættes på baggrund af overdragers alder på tidspunktet for overdragelsen.

Eksempel:

Et ægtepar ikke bosat i Frankrig, forældre til to børn, er ejere af en ejendom i Frankrig til en værdi af 750.000 euros. Forældrene er henholdsvis 70 og 80 år gamle.

Det betyder, at den nøgne ejendomsret har en værdi på 70% og brugsretten har en værdi på 30%. Den nøgne ejendomsret har således en værdi på 70% X 675.000 euros, dvs. 472.500 euros. Hver forældre kan afgiftsfrit give 100 000 euros til hvert barn uden at betale gaveafgift i Frankrig. Det betyder, at forældrene kan donere andele til deres børn til en værdi af 400 000 euros i nøgen ejendomsret. Indehaveren af den nøgne ejendomsret overtager afgiftsfrit brugsretten på tidspunktet for brugsretshaverens død. Det betyder, at forældrenes ejerskab til ejendommen vil være betydeligt formindsket på tidspunktet for deres død, hvilket begrænser arveafgiften.

Ud over en formindskelse af arveafgiften, er det en økonomisk fordel at selskabsandele kan overdrages uden medvirken fra en notar, og omkostningerne hertil er derfor tilsvarende mindre. Der skal således kun betales 5% af de overdragne selskabsandeles værdi i skat ved en sådan overdragelse, mod 7% af ejendomsandelens værdi ved overdragelse ved direkte personligt eje.

Er ejendommen derudover belånt betyder det, at selskabsandelens værdi fastsættes til ejendommens værdi fratrukket lånet, og det er alene nettoværdien af de overdragne selskabsandele, der beskattes med 5%.

 

Kontakt os

Som det fremgår er praksis for dødsbobehandling, og arvingernes retsstilling i Frankrig meget anderledes i Danmark.  Vores kontor yder specialiseret rådgivning og juridisk sagsbehandling om arveplanlægning og dødsbobehandling i Frankrig. Vi kan varetage den samlede dødsbobehandling i forhold til notar og det franske skattemyndigheder.

Hvis du har spørgsmål så kontakt advokat Anne Mie Lund, som har stor erfaring med rådgivning af danske/skandinaviske klienter om franske retsforhold i både Danmark og Frankrig.

Har du spørgsmål om arv eller behandling af dødsbo i Frankrig, så kontakt os:

Anne Mie Lund

Advokat
Anne Mie Lund
Email: aml@dklaw.dk
Tlf: +45 33 13 69 20