Privat ret

Privat ret

  • Ansættelsesret
  • Arveret
  • Dødsbobehandling
  • Erstatningsret
  • Generationsskifte & omstrukturering
  • Testamenter
  • Ægtepagter

Ansættelsesret

Fabritius Tengnagel & Heine yder rådgivning om ansættelsesretlige forhold til såvel virksomheder som funktionærer og andre lønmodtagere. Rådgivningen angår blandt andet:

  • Forhandling og udarbejdelse af direktør-, funktionær-, konsulentkontrakter mv.
  • Konkurrence- og kundeklausuler.
  • Ansættelsesbeviser.
  • Advarsler, opsigelser/afskedigelser og bortvisninger.
  • Forhold vedrørende eneforhandlere og handelsagenter.

Arveret

Fabritius Tengnagel & Heine rådgiver om alle områder af arveretten. Er du privat person eller erhvervsdrivende med egen virksomhed/selskab – behovene er forskellige og løsningerne individuelle. Vores rådgivning tager højde for klientens særlige behov og tilpasser den herefter.

Vi påtager os blandt andet:

  • Udfærdigelse af testamenter.
  • Repræsentation af arvinger i forbindelse med dødsboskifter.
  • Hvervet som skifteværge.
  • Rådgivning om arveafkald.

Dødsbobehandling

Vores specialviden og praktiske erfaring med gennemførelse af dødsbobehandling er omfattende. Vi betragter skifte af dødsbo som en samlet løsning, hvor vi påtager os alle forhold, der knytter sig til behandlingen af dødsboet – såvel juridiske som praktiske herunder:

  • Undersøger arveforhold.
  • Får afklaring af boets gæld.
  • Varetager kontakten til skifteret, skat og andre offentlige myndigheder.
  • Sørger for salg af aktiver, herunder ejendom, værdipapirer, virksomhed mv.
  • Udarbejder de nødvendige regnskaber til skifteret og skat.
  • Sørger for fordeling af bobeholdningen efter betaling af  boafgift og eventuel skat.

Erstatningsret

Har du eller din virksomhed lidt et tab eller været udsat for en ulykke, kan der i visse tilfælde kræves erstatning. Kontakt os for at få en vurdering af din sag.

Generationsskifte og omstrukturering

Fabritius Tengnagel & Heine rådgiver om generationsskifte i familiedrevne virksomheder, hvad enten de er drevet som personlig virksomhed eller i selskabsform. Generationsskifte kan også gennemføres med henblik på overdragelse til andre end familiemedlemmer, fx virksomhedens medarbejdere.

Gennemførelse af generationsskifte kræver ofte planlægning af mere langsigtet karakter. Det kan være nødvendigt med en ændret virksomhedsstruktur (omstrukturering) af såvel økonomiske, skattemæssige som personlige grunde. Omstruktureringen kan fx angå udskillelse og sammenlægning af virksomhedsenheder, etablering af holdingselskaber, datterselskaber og fonde.

Formålet med et planlagt generationsskifte og om nødvendigt en omstrukturering er ofte, at arvinger eller andre kan overtage virksomheden i en form, som er tilpasset deres behov og evner.

Vi sørger for en samlet løsning, hvor såvel økonomiske som personlige forhold er afstemt og drøftet med klienten, herunder værdioptimering ved brug af fx skattefri virksomhedsomdannelse, skattefri spaltning eller andre skattefrie omstruktureringsformer.

Omstrukturering kan også være relevant i den situation, hvor en virksomhed ønskes solgt til tredjemand. Der kan oftest opnås en højere pris for en virksomhed, der fremstår struktureret og trimmet, her gælder det at værdierne skal frem i lyset, før de kan opgøres og sælges.

Testamenter

Hvad enten du er gift, samlevende, enlig, med eller uden børn, vil der altid være behov for at tage stilling til, hvad der skal ske med din formue, når du ikke er her længere. Kontakt os for at få en vurdering af dine eller jeres konkrete behov for at oprette testamente.

Ægtepagter

En ægtepagt er en særlig aftale, der kan oprettes mellem gifte par. I ægtepagten kan der aftales en lang række forhold af økonomisk og retlig karakter, skal der være fuldstændig særeje eller skilsmissesæreje, hvem skal have sommerhuset, og hvordan skal pensionerne deles i tilfælde af skilsmisse.

Kontakt os for at få en vurdering af dine eller jeres konkrete behov for at oprette ægtepagt.