|
Inkasso og tvangsauktioner
Inkasso
Kontorets orientering mod erhvervslivet giver sig udslag i kontorets omfangsrige afdeling for retslig inkasso. Kontorets inkassoprocedure er beskrevet særskilt.
Kontakt os for nærmere oplysninger.
Procedurer for inkassosager
Rykkergebyrer
Inden overgivelse af sagen til inkasso kan kreditor udsende max. 3 rykkerbreve, hvor der er pålagt et rykkergebyr på max. kr. 100,00 pr. skrivelse, jf. Rentelovens § 9b, stk. 2. Der kan endvidere kun kræves rykkergebyr, såfremt der går mindst 10 dage mellem udsend-
elsen af rykkerskrivelserne.
Inkassovarsel
For at en sag kan overgives til egentlig inkasso skal der være afgivet et såkaldt inkasso-varsel til skyldneren med en 10-dages frist til betaling. Inkassovarslet gives i den sidst udsendte rykkerskrivelse inden overgivelsen til inkasso og kan eventuelt formuleres således:
”Såfremt det skyldige beløb ikke er indbetalt senest 10 dage fra dato, vil sagen uden yderligere varsel bliver overgivet til retslig inkasso. Ved sagens overgang til inkasso påløber der yderligere omkostninger, som skal afholdes af Dem.”
Såfremt kreditor undlader at afgive inkassovarsel med 10 dages betalingsfrist, starter inkassosagen med udsendelsen af en almindelig rykkerskrivelse med korrekt inkassovarsel. Såfremt skyldneren betaler inden for fristen, vil kreditor være nødsaget til at betale for sagens behandling, uden at skyldneren kan afkræves herfor.
Hvis der imidlertid allerede er givet inkassovarsel fra kreditor, vil inkassosagen kunne indledes med en decideret inkassoskrivelse, hvor skyldneren i princippet skal afholde alle sagens omkostninger.
Inkassogebyr
Ved sagens overgivelse til inkasso kan der endvidere opkræves kr. 100,00 i inkassogebyr til dækning af kreditors udgifter i forbindelse med overgivelse af sagens akter til advokat.
Overgivelse af sagen
Ved indsendelse af sagen til inkasso vedlægges en kopi af alle relevante skrivelser vedrørende kravet:
- Deres faktura/fakturaer
- Eventuelt et kontoudskrift udvisende Deres opgørelse af kravet
- Kopi af alle udsendte rykkerskrivelser
- Eventuelle skriftlige aftaler, bestillingssedler, ordrebekræftelser eller lignende
- Eventuelle breve fra debitor med indsigelser el. lign.
Sagens forløb
Sagen oprettes, og der udsendes samme dag en inkassoskrivelse til skyldneren med opgørelse af den skyldige restance. Sammen med inkassoskrivelsen vedlægges endvidere et frivilligt forlig, hvori skyldner opfordres til at anerkende gælden og eventuelt indgå afdragsordning til afvikling heraf. Det underskrevne frivillige forlig kan uden videre anvendes som fundament for kravet ved en eventuelt behandling i fogedretten.
Såfremt skyldneren ikke reagerer på inkassoskrivelsen, vil sagen enten blive fortsat ved udarbejdelse af et betalingspåkrav eller ved udtagelse af stævning ved den relevante byret.Betalingspåkravsproceduren er en forenklet inkassoprocedure, som kan anvendes som alternativt til stævning, forudsat at kravet er ubestridt af skyldneren, og hovedstolen ikke overstiger kr. 50.000,00.
Bestrider skyldneren kravet, fortsættes sagen direkte ved udtagelse af stævning med henblik på at opnå dom for kravet.
Betaler skyldneren fortsat ikke, kan sagen fortsættes ved fogedretten.
Ved afdragsordninger vil inkassoafdelingen overvåge afdragsordningens forløb, og eventuelt udsende rykkerskrivelser til skyldnerens såfremt enkelte afdrag udebliver.
Såfremt De har spørgsmål til ovenstående, eller ønsker kontorets bistand til gennemførelse af inkassosager, er De velkommen til at rette henvendelse til kontorets inkassoafdeling, gerne via e-mail: inkasso@dklaw.dk
|